SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

1. Anvendelsesområde

1.1 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser (herefter ”Betingelserne”) fastsætter vilkårene hvorunder Møllers Machining v/Jens Henrik Vestergaard Møller, CVR-nr. 41715650 (herefter ”Møllers Machining”) leverer sine ydelser. Møllers Machining og Kundens aftale dokumenteres ved fremsendelse af ordrebekræftelse, hvoraf det fremgår, hvilke ydelser Møllers Machining har forpligtet sig til at levere samt en beskrivelse heraf.

1.2 Betingelserne er gældende for samtlige ydelser leveret af Møllers Machining, såfremt andet ikke er skriftligt aftalt.

1.3 Kunden og Møllers Machining er i Betingelserne hver for sig benævnt som ”Part” og samlet ”Parterne”.

 

2. Tilbud og accept

2.1 Konkrete tilbud fra Møllers Machining er gældende 3 dage fra tilbudsdatoen, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Inden for denne frist skal tilbuddet være accepteret af Kunden.

2.2 Aftalen mellem Kunden og Møllers Machining bliver først endelig, når Kunden har modtaget skriftlig ordrebekræftelse fra Møllers Machining.

2.3 Har Kunden ikke skriftligt reklameret over betingelserne i ordrebekræftelsen inden 24 timer efter modtagelsen heraf, anses aftale for indgået på de i ordrebekræftelsen angivne betingelser.

 

3. Priser

3.1 Alle priser er ekskl. moms, eventuelle afgifter, emballage og fragt medmindre andet er aftalt.

 

4. Betalingsbetingelser

4.1 Medmindre andet er skriftligt aftalt, skal betaling ske netto 30 dage fra fakturadato.

4.2 Modregning er ikke mulig, hvis Kundens krav er bestridt af Møllers Machining, og Kunden kan ikke udøve tilbageholdsret eller nægte betaling på grund af forsinkelse eller reklamation.

4.3 Ved manglende rettidig betaling tilskrives morarente fra forfaldsdagen med 2 % pr. påbegyndt måned.

4.4 Har Kunden ikke senest 2 måneder fra forfaldsdagen betalt det forfaldne beløb, er Møllers Machining berettiget til at hæve aftalen ved skriftlig meddelelse til Kunden og, foruden krav på morarente, at kræve erstatning af Kunden for det tab, der er lidt i forbindelse med Kundens misligholdelse.

4.5 Ønsker Kunden at gøre indsigelse mod en fremsendt faktura, skal dette ske med skriftlig begrundelse senest 10 dage efter fakturaens fremsendelsesdato.

4.6 Møllers Machining er ved betalingsmisligholdelse berettiget til at standse leveringen af ydelser til Kunden for alle aftaler indgået med Kunden, ligesom Møllers Machining er berettiget til at pålægge yderligere gebyrer for at dække betalingspåmindelser og renter ved forsinket betaling.

 

5. Ejendomsforbehold

5.1 Der tages ejendomsforbehold i det solgte, ved at det forbliver Møllers Machinings ejendom, indtil den fulde købesum med tillæg af eventuelle renter og yderligere omkostninger er betalt.

 

6. Levering og risikoovergang

6.1 Alle leverancer sker Ex Works (eller Ab Fabrik) Møllers Machinings forretningssted, Fabriksvej 6, 7700 Thisted, jf. Incoterms 2020, medmindre andet er skriftligt aftalt. Såfremt andet leveringssted er aftalt mellem Parterne sker transporten inkl. evt. pålæsning for Kundens regning og risiko.

6.2 Hvor der er aftalt en dato for seneste levering, er Møllers Machining berettiget til at levere før denne dato. Hvor leveringstidspunktet er aftalt til et antal dage, regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor Møllers Machining har modtaget alle nødvendige specifikationer, tegninger, tekniske oplysninger m.v. for ordrens gennemførelse.

 

7. Forsinkelse

7.1 Ved forsinkelse er Møllers Machinings erstatningsansvar begrænset til købesummen for den forsinkede del af leverancen.

7.2 Kan forsinkelsen henføres til en ansvarsfrihedsgrund omfattet af force majeure, jf. punkt 12, forlænges leveringstiden i det omfang, hvori det efter omstændighederne skønnes rimeligt.

7.3 Undlader Kunden at modtage varen på den aftalte dag, eller kan levering ikke ske af årsager nævnt i pkt. 12 hos Kunden, skal Kunden dække de omkostninger Møllers Machining pådrager sig i forbindelse med beskyttelse og forsikring af varen. Undlader Kunden at modtage varen ved levering, er Kunden desuagtet forpligtet til at betale den fulde købesum, som havde leveringen fundet sted.

 

8. Undersøgelsespligt og reklamation

8.1 Kunden forpligter sig til straks efter levering at foretage de fornødne undersøgelser af varen i henhold til Købelovens regler herom.

8.2 Såfremt der foreligger en mangel ved produktet, er Kunden forpligtet til at reklamere straks Kunden bliver bekendt med manglen.

8.3 Overholder Kunden ikke sine forpligtelser efter pkt. 8.1 og 8.2, fortaber Kunden sin ret til at gøre en eventuel mangel gældende.

8.4 Har Kunden afgivet en reklamation, hvorefter det viser sig, at der ikke foreligger en mangel, som Møllers Machining bærer ansvaret for, har Møllers Machining ret til godtgørelse for arbejdet og de omkostninger, som reklamationen har påført Møllers Machining.

 

9. Mangler

9.1 Møllers Machinings ansvar omfatter alene mangler opstået i forbindelse med korrekt anvendelse af varen.

9.2 Møllers Machining er berettiget til uden ugrundet ophold og efter eget valg at foretage afhjælpning, omlevering eller give Kunden et forholdsmæssigt afslag i købesummen, som i intet tilfælde kan overstige købesummen.

9.3 Ved afhjælpning returnerer Kunden varen/den mangelfulde del således, at Møllers Machining kan foretage reparation eller udskiftning på sit forretningssted, medmindre Møllers Machining finder det hensigtsmæssigt at foretage reparationen hos Kunden.

9.4 Enhver forsendelse i forbindelse med afhjælpning sker for Møllers Machinings regning og risiko. Kunden skal følge Møllers Machinings instruktioner om forsendelsesmåden.

9.5 Påføres Møllers Machining meromkostninger i form af transport mv. ved afhjælpning af mangler, som følge af at varen befinder sig på et andet sted end det i ordrebekræftelsen angivne bestemmelsessted eller, hvis et sådant ikke er angivet, leveringsstedet, påhviler sådanne omkostninger Kunden.

9.6 Kræver afhjælpningen af manglen en demontering og/eller montering som medfører indgreb i andet end varen, påhviler arbejdet og omkostningerne herved Kunden.

9.7 Har Kunden forædlet eller omdannet varen eller indarbejdet det i andre materialer eller konstruktioner således, at Møllers Machining ikke har mulighed for at foretage afhjælpning.

 

10. Persondata

10.1 Kundens persondata behandles i overensstemmelse med gældende persondataretlig lovgivning og i øvrigt efter retningslinjerne fastsat i vores privatlivspolitik.

 

11. Reklamation og afhjælpning

11.1 Vil Kunden påberåbe sig mangler eller forsinkelse, der ikke er omfattet af pkt. 8, skal Kunden skriftligt reklamere uden ugrundet ophold, efter konstatering heraf. Reklamationen skal være begrundet, og skal ske senest 2 uger efter levering. Efterfølgende reklamationer kan afvises af Møllers Machining.

11.2 Konstateres fejl eller forsinkelse, jf. pkt. 8 eller 11 har Møllers Machining afhjælpningsret. I så fald må Møllers Machining påbegynde afhjælpningen inden for rimelig tid i forhold til fejlens karakter, ellers fortabes afhjælpningsretten.

 

12. Force majeure

12.1 Ingen af parterne kan gøres ansvarlig for forhold, der må betegnes som force majeure. Som force majeure forstås bl.a. krig, terrorangreb, optøjer, opstand, generalstrejke/lockout, ildsvåde, naturkatastrofer, udbrud af pandemi, usædvanligt vejrlig, valutarestriktioner, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, afbrydelse af eller svigt i energiforsyningen eller kommunikationslinjer eller nogen anden årsag, som ligger uden for Møllers Machinings kontrol, og som vil kunne forsinke eller hindre fremstillingen og leveringen af varen. Bestemmelsen gælder tillige i det tilfælde, hvor der indtræder force majeure hos underleverandører.

12.2 Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringen i et tidsrum svarende til hindringens varighed, og levering til den således udskudte leveringstid anses i den forbindelse for rettidig. Såfremt leveringshindringen skal påregnes at ville vedvare længere end fire uger, er Møllers Machining såvel som Kunden berettiget til at hæve aftalen, uden at dette skal anses for misligholdelse.

12.3 Indtræder force majeure, skal den ramte part snarest meddele den anden part dette og løbende holde den anden part underrettet herom.

 

13. Erstatningsbegrænsning

13.1 Møllers Machining kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse eller mangler udover det i pkt. 9 anførte, heller ikke for indirekte tab herunder, men ikke begrænset til, driftstab, tabt goodwill, mistet omsætning, mistet avance, interne tab hos Kunden eller Kundens omkostninger til tredjemandsafhjælpning.

13.2 Møllers Machinings økonomiske ansvar er begrænset til den i ordrebekræftelsen aftalte købesum.

13.3 Møllers Machining er ikke ansvarlig for mangler forårsaget af det materiale, som er valgt og/eller tilvejebragt af Kunden eller for konstruktioner, der er foreskrevet eller specificeret af denne, jf. tegninger m.v.

 

14. Produktansvar

14.1 Møllers Machining fraskriver sig produktansvar på ethvert andet grundlag end efter de præceptive regler i produktansvarsloven, og er således ikke ansvarlig for (1) indirekte tab, jf. pkt. 13.1, eller (2) skade forvoldt af varen på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens varen er i Kundens besiddelse, eller (3) skade på produkter, der fremstilles af Kunden, hvori varen indgår.

14.2 I det omfang Møllers Machining måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde Møllers Machining skadesløs i samme omfang, som Møllers Machinings ansvar er begrænset efter Betingelserne.

14.3 Såfremt tredjemand rejser krav vedrørende produktansvar mod Møllers Machining eller Kunden, er Parterne gensidigt forpligtede til omgående at underrette hinanden herom.

 

15. Immaterielle rettigheder, tegninger og tekniske dokumenter

15.1 Kundens tegninger og andre tekniske dokumenter vedrørende varen eller fremstillingen heraf, som overlades til Møllers Machining i forbindelse med produktion af varen, tilhører Kunden og kan uden Kundens samtykke kun anvendes i overensstemmelse med formålet med overgivelsen.

15.2 Overlader Kunden tegninger og anvisninger på tilvirkning af varen til Møllers Machining, skal disse indeholde de nødvendige specifikationer for at produktionen kan gennemføres, idet Møllers Machining ikke rådgiver om materialevalg m.v., medmindre det er udtrykkeligt aftalt med Kunden.

15.3 Parterne forpligter sig til at tegninger, tekniske dokumenter og andre fortrolige oplysninger alene overgives til eller anvendes af ansatte, konsulenter, underleverandører eller andre, i det omfang det er nødvendigt.

 

16. Rangorden

16.1 Foreligger der direkte uoverensstemmelser mellem Betingelserne og ordrebekræftelsen, vil ordrebekræftelsens bestemmelser være gældende.

 

17. Værneting og lovvalg

17.1 Enhver tvist der måtte opstå i forbindelse med de af Møllers Machining leverede ydelser, afgøres efter dansk ret ved Retten i Holstebro.

 

 

Møllers Machining v/ Jens Henrik Vestergaard Møller

Thisted, den 26. marts 2025